Behandling


Ved en behandling på 60 min. er du på briksen i ca. 45 min.

Indledningsvis spørg jeg ind til din situation, om du har smerter eller andet jeg skal være opmærksom på. Derefter foregår behandlingen på briksen, hvor du ligger under et tæppe iført undertøj.

Behandling foregår i behagelige omgivelser og der tages selvfølgelig særligt hensyn ved blufærdighed m.v. Det betyder alt for mig, at du føler dig tryg og velkommen. Her er du i fokus!

Jeg starter altid med at tjekke, om din struktur er skæv (bækken/nakke) og retter det, smertefrit, hvis det er tilfældet, så din energi igen kan strømme frit. Imens jeg arbejder med at løsne din krop ved hjælp af pulserende bevægelser, akupressur og zoneterapi får jeg forskellige inputs fra din krop og min intuition, som guider mig videre i behandlingen og til fokusområder.

Jeg spørg løbende ind til forskellige områder i dit liv og i dig....forklarer undervejs hvad jeg gør - og sørger for at du føler dig afslappet og i kontakt med din krop. Jeg benytter ligeledes forskellige healingsteknikker og guidet meditation i løbet af behandlingen, afhængigt af dit behov.

Nogle tryk kan forekomme smertefulde, men ved guidening til en fri vejrtrækning lærer du at slippe smerten og spændet, og du fornemmer en mere fri muskel. Jeg kan derfor hjælpe dig med, at gå fra at have smerter et sted til, at blive smertefri.

Følelserne sidder i kroppen og din krop husker alt. Når jeg trykker på din krop, hjælper jeg dig til at skabe kontakt til dine følelser og kropshukommelse, så du kan bearbejde tidligere oplevelser eller følelser, du måtte have lukket ned for. Du kan opleve at blive påvirket følelsesmæssigt, men aldrig mere end hvad du er klar til og kan rumme.

Du vil under en behandling opleve, at hvor der før kunne være spændt, kommer der efterfølgende en følelse af plads til bevægelse og liv. Du vil opleve større kontakt til kroppen og kunne bruge den til at rumme dét, der før føltes overvældende.

test test

Hvor mange behandlinger har jeg brug for?

Det kan variere meget, hvad den enkelte har brug for. En forstuvet ankel kan løsnes på 1 behandling, hvorimod et barndomstraume kan tage flere år at tage hul på. Det er også afgørende, hvor meget du selv er parat til at gøre. Du er velkommen til at kontakte mig for at snakke om, hvad jeg kan gøre for dig.

test test

Er der noget jeg selv kan gøre?

Det vigtigste, du selv kan gøre, er at være opmærksom på, hvad du mærker og føler. Skriv det gerne ned, hvis du oplever et skift i humøret eller muskulaturen. På den måde kan du blive bevidst om, hvordan samspillet mellem din krop og psyke er, og på indflydelsen fra eventuelle udefrakommende input. Og så er det altid vigtigt at du får trukket vejret ordentlig ned i kroppen. Hvis det føles svært, kan det være en god ide at sætte tid af, hver dag, til at fokusere ekstra på vejrtrækningen.

test test

Hvor lang tid skal der gå mellem hver behandling?

Jeg anbefaler behandlinger med 2-3 ugers mellemrum. Efter en behandling arbejder kroppen videre med de processer, der er blevet sat igang på briksen. Den skal derfor have tid til at hele og restituere før en ny proces sættes igang. Har du selv en fornemmelse af, at der skal gå mere eller mindre tid mellem behandlingerne, er det helt fint.

test test

Hvad kan jeg forvente efter behandlingen?

Reaktionen på en behandling er forskellig fra person til person, og fra behandling til behandling. Du kan nogle gange opleve kroppen føles tung og afslappet, og andre gange let og fuld af energi. Ligledes kan du opleve, at følelserne kan blive påvirket, fx. let irritable eller mere nærværende. Sørg altid for at lytte til din krop - og drikke godt med vand.

Balancerum v. Theresia Munkholm - tlf: +45 612 68 612 - mail: tidtilmig@balancerum.dk
All rights reserved